Hvalpe

Vi har ingen hvalpe i øjeblikket. 

   
         DÆK KULDET født den 14.01.2011

 LOCHINESS JAMES COOK
HD. AA  AD.00
OPTIGEN CLEAR
CNM CLEAR
EIC CLEAR

 DKBRCH
WHILLANBECK TINKER
HD. AA  AD. 00
 FTCH
DARGDAFFIN DYNAMO
 FIERY FINCH
 LOCHINESS CANDIDA
HD. AA  AD. 00
 THIRSGAARDS TJALFE
 LOCHINESS PENELOPE

MICHNOS RALLY TWIST
HD. AA  AD. 00
OPTIGEN CLEAR
CNM CLEAR
EIC CLEAR

 SPARKFIELD TOPI
HD. AA  AD.00
 OPTIGEN CLEAR/NORMAL
DKJCH
SPARKFIELD TOBIAS
MUCKROSS FLAME 
MICHNOS WEBLEY & SCOTT
HD. AA  AD.00
OPTIGEN CLEAR/NORMAL
DKJCH DKBRCH SEJCH NOJCH FIBRCH NORDJCH
CEH-THORS AKKEERBILL
ØBAKKENS BAILY

 Hvalpene hos kennel Stubhøj vil blive solgt med:

DKK stambog
Chip
Ormekur
Sundhedstjek
1 Vacc.
1 Sæk Olivers foder
Hvalpe pakke
Mappe med træning og information om hundeadfærd
Dkk Købskontrakt
6 mdr. medlemskab af Dansk Retriever Klub 


Hvalpene fødes og vokser op inde i huset, de vil blive leget med, kysset og socialiseret efter alle kunstens regler.
Da jeg i høj grad selv kan planlægge mine timer på arbejde, vil hvalpene ikke være alene hjemme mere end et par timer af gangen. I de første par uger vil jeg være hjemme hele dagen. Det har en meget stor betydning for mig, at mine hunde og hvalpe får de mest optimale betingelser at vokse op i, og det indebære at jeg har alt den tid der skal til, til at være sammen med hvalpene og Rally.
Hvis jeg ikke helt kan få arbejde og hvalpepasning til, at gå op i en højere enhed, er jeg heldigvis så privilegeret, at jeg kan tage hvalpene med på arbejde, når de er gamle nok til det:0)
Vi ved hvor stor en betydning det har for hvalpens fremtidige liv, at den får den bedst mulige start på livet udenfor kennel Stubhøj, derfor vil vi præsentere hvalpene for så mange forskellige oplevelser som muligt, det er alt fra ukendte lyde, forskellige mennesker og til nye dufte såsom ænder, fasaner og kaniner osv. De motiveres ligeledes tideligt med små søge opgaver af guffer på græsplænen.
De vil så vidt det er muligt være i haven og komme med på skov og badetur når vejret tillader det.
Vores hunde er familie hunde og vi lægger stor vægt i at finde det rigtige hjem til hver enkelt hvalp, et hjem hvor den vil være et skattet familiemedlem, og hvor den vil blive brugt aktivt enten som jagt, markprøve, eller anden form for hundesport.
Hvis du vil vide mere om os, og møde vores hunde er du meget velkommen til at kontakte os per telefon eller mail. Vi tager gerne mod besøg, mod forudgående aftale.

HVORFOR HVALPE?
Det har længe været en drøm og et stort ønske for hele familien at lave et kuld hvalpe, men vi har ikke før haft en tæve, vi syntes skulle i avl.
En af de store fordele ved at opdrætte gennem egen avl er, at vi 100% ved hvad vi har, og derfor hverken ønsker - eller behøver vi - at gå på kompromis ved valg af hanhund.
Vi har selv fundet den hund, som vi mener, vil være den bedste til vores kommende kuld. Nemlig hanhunden Cook som indeholder de egenskaber, der er vigtige for os. Her tænker vi særligt på SUNDHED, BRUGSEGENSKABER, TEMPERAMENT OG EKSTERIØR.
Efter vores mening skal en hund der bruges til avl ”vise sit værd” hele vejen igennem. Uanset om det er evnerne på markprøver/jagt, dens sociale færdigheder sammen med andre mennesker og hunde, eller sidst, men ikke mindst - hundens sundhed!
Vi valgte derfor - inden vi tog den endelige beslutning omkring egen avl - at vores tæve skulle gennemgå en række sundhedstests med henblik at få bekræftet, at vores dejlige hund nu også var helt rask, inden hun skulle bruges som avlstæve. Hun blev bl.a. undersøgt for hofteledsdysplasi (HD), Albue-Artrose (AA). Endvidere er hun blevet testet for EIC, CNM og PRA fri via forældre., og endelig er hun øjenlyst for arvelige øjensygdomme. Resultaterne bekræftede os i, at Rally er sund og rask som en god hund skal være.

HVORFOR VORES RALLY SOM AVLSTÆVE?
Rally er primært opdrættet efter danske markprøvelinjer, men går man længere tilbage i hendes stamtavle, ligger der også de engelske Field Trial linjer.
Rally er en hund som har knyttet sig rigtig meget til vores familie - faktisk har hun det bedst, hvis hun ligger ved mine fødder hele dagen . Men tag ikke fejl - Rally er en fiks lille tæve med masser af energi og fart. Hun er nem at træne og er super lydig. Hun har gentagne gange vist sit værd på jagter med mange opsamlinger, hvor hun hver gang beviser, at hun kan holde hovedet koldt og forblive lydig i hånd (ro på post). Derfor er hun også en efterspurgt jagtkammerat.

HVORFOR JAMES COOK SOM AVLSHAN?
På moderens side er Cook primært efter danske linjer, og på faderens side er der alene rene engelske Field Trial linjer. Cook er af udseende en velbygget hanhund med god fylde. Han har et herligt temperament, og så er han særdeles godt arbejdende på såvel jagt som markprøve. Derudover er han bare en helt fantastisk sød hanhund - som vi synes supplerer Rally rigtig godt - og han er derfor lige den rette til vores kommende kuld med Rally.
Sundhedsmæssigt er Cook hele vejen igennem en kernesund hanhund, som opfylder alle de sundhedsmæssige krav vi stiller til en avlspartner. I vores forundersøgelser af Cooks sundhed, er det ikke kun Cooks egne sundhedsoplysninger, vi har undersøgt. Vi har også været langt tilbage i hans stamtavles linjer, og vi har her vurderet alle de sundhedsmæssige resultater på bedsteforældre osv.

HVORFOR ER VI SÅ FOKUSEREDE PÅ SUNDHED?
En af de første tæver vi havde, viste sig desværre - i en meget ung alder - at ville udvikle sygdommen Albue Artrose (AA). Vi skulle derfor træffe en meget svær beslutning, nemlig at lade vores dejlige hund aflive i en alder af bare 15 mdr.!
Denne oplevelse har bl.a. bevirket, at det ligger os meget på sinde, at opdrætte så sunde hvalpe som det er muligt.
Derfor er det vigtigt for os, at hvalpene bliver røntgenfotograferet, når de er omkring 1 år, så vi kan se om resultatet er tilfredsstillende.
Hvad nytter det at have verdens bedste markprøve-/jagthund, hvis den ikke kan holde til en hel dags jagt, fordi den har ondt i leddene eller kollapser af EIC?
For nye hvalpekøbere kan det godt være lidt uoverskueligt med alle disse fagudtryk - derfor har vi fundet nogle oplysninger og forklaringer på de forskellige undersøgelser og tests, vores hunde har været igennem. Vi håber dette hjælper til at forstå, hvilke resultater vores hunde har - og ikke mindst vores kompromisløshed på også dette område. 



HVAD ER HOFTELEDESDYSPLASI HOS HUNDE(HD)
Hofteledsdysplasi er en arvelig lidelse, hvor hofteleddet bliver ustabil. Normalt passer lårbenets ledhoved nøjagtigt ind i hofteskålen i bækkenet, så der er god tæt forbindelse. Men ved hofteledsdysplasi kan der under opvæksten udvikles ustabilitet, så hunden får smerter, når den bevæger sig. Udviklingen af hofteledsdysplasi skyldes et sammenspil at forskellige faktorer:
Hundens størrelse og race
Væksthastigheden
Foderets sammensætning
Træningsintensitet og varighed
Ser er altså både genetiske og miljømæssige faktorer, som spiller ind.

HVAD ER INDEX
HD er arveligt betinget. HD nedarves polygenetisk, dvs. at mange forskellige gener spiller ind. Hundens genetiske sammensætning er altså med til at afgøre, om den selv får HD og især hvad den giver videre af HD-egenskaber til sit afkom.
De gener, en hund har for HD og for mange andre forholde kan betragtes som en suppeterrin med ukendt indhold og sammensætning. Hver gang man tager en skefuld op(HD bedømmelser et afkom eller et andet familiemedlem), lære man mere om suppens sammensætning. Jo flere skefulde man har taget op, jo bedre kan man udtale sig om suppens rette sammensætning.
Dette er tankegangen bag al index beregning, uanset om det drejer sig om index for hobbudur eller for produktionsdyr: Ved at inddrage oplysninger om dyres slægtning, får man en mere sikker vurdering af dyrets avlsværdi, end hvis man alene betragter dyrets selv.

HVAD UDTRYKKER INDEXET
Indexet fortæller, hvordan hunden står genetisk og dermed i avlsmæssige henseende med hensyn til HD egenskaber i forhold til gennemsnittet i racen. Indexet er en prognose for, om hunden vil lave hvalpe bedre end eller dårligere end racens gennemsnit.
Racens gennemsnit defineres som index 100-hunde med index-tal over 100 vil forbedre racens samlede HD forekomst, hunde med index-tal under 100 vil forværre forekomsten(med den sikkerhed indexet og dermed prognosen nu har)
De enkelte hundes index vil ligge mellem 50 og 150 som henholdsvis det dårligste og det bedste. Ganske få hunde vil dog sprænge disse rammer og ligge under 50 eller over 150, hvis de er ekstremt dårlige eller gode.

HVAD ER SLIDGIGT I ALBUELEDDET(AD)
Hvis din hund er halt på et forben, og albueleddet er øm og varm at føle på, kan det være, den har slidgigt i albeleddet. Sygdommen forekommer mest hos ældre hunde af store racer, men også små hunde.
Sygdommen kan i en del tilfælde føres tilbage til hvalpealderen, hvor den allerede i 5 månedersalderen optræder tilbøjelighed til at gå stift på det ene ben, især når hvalpen lige hat hvilet sig eller motioneret.

HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ SLIDGIGT I ALBUELEDDET
Hunden halter på forbenet, og albueleddet er øm og varmt at føle på. I fremskredne tilfælde har hunden nedsat ledbevæglighed og smerter.

HVORFOR FÅR HUNDEN SLIDGIGT I ALBULEDDET
Der kan være mange forskellige grunde til, at en hund får slidgigt i albueleddet. Hvis leddet bliver udsat for et slag, feks ved trafikuheld eller ved gentagne overbelastninger af leddet, kan ledbrusk, ledkapsel og ledbånd reagere med at udvikle kronisk forandringer, der er meget smertefuld.
Men det er både genetiske og miljømæssige faktorer der spiller ind.
I de fleste tilfælde starter symptomerne allerede i hvalpealderen og kaldes så albuedysplasi. I sjældne tilfælde kan der optræde forstyrrelser i albuebenets nederste vækstzone. Derfor vil underarmens to knogler ikke vokse lige hurtige, og hvalpen vil langsomt udvikle forkert benstilling. Det viser sig ved, at hvalpen begynder at ”gå ud ad” på forpoterne, og den vil blive meget øm i albueleddene.


KAN SLIDGIGT I ALBUELEDDET FOREBYGGES
Albuedysplasi er en arvelig sygdom med en kompliceret arvegang. Hvalpefoder med et høj calciunindhold giver anledning til hurtig knoglevækst især hos store racer. Derfor kan forkert fodring være årsag til, at en arveligt disponeret hvalp udvikler albuedysplasi.

HVAD ER EXERCISE INDUCED COLLAPSE(EIC)
Under dette navn er der beskrevet et sygdomskompleks med intolerans og kollaps hos Labrador.
Labradorer med denne lidelse kan tolerere mild til moderat arbejdsbelastning, men efter 5 til 20 minutters anstrengende arbejde med ekstrem ”ophidselse” indtræder svaghed efterfulgt af kollaps.

HVAD ER PROGRESSIV RETINAL ATROFI(PRA)
PRA, betyder et fremadskridende svind i nethinden. Ved hvalpens fødsel og tidlige liv fungere nethinden normalt, men begynder senere at svinde hen.
Sygdommen optræder hos et stort antal racer, og alderen for sygdommen start er forskellige fra race til race.
Sygdommen starter med ”natteblindhed”, hvor hunden ser dårligt i tusmørke og kan vægre sig ved at gå fra et oplyst rum til mørkere omgivelser, feks. ved aftens luftetur.
Gradvis tabes også synet om dagen, og hunden ender med at blive blind.
Det varierer fra hund til hund, hvornår den bliver helt blind.






Administration | Hits: 15777